home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ På ekspedition i Bibelen / På ekspedition i Bibelen.zip / Bibelen1.iso / mac / Bibelekspeditionen / DATA / DIRECTOR / Text.cxt / 00373_Field_GT14_006.txt < prev    next >
Text File  |  2000-06-26  |  7KB  |  139 lines
  1. Kap.6
  2.     (1) Da sagde Salomo:
  3.     Herren har sagt, at han vil bo i m├╕rket.
  4.     (2) Men jeg har bygget dig en bolig,
  5.     et sted, hvor du kan bo for evigt.
  6. (3) Kongen vendte sig om og velsignede hele
  7. Israels forsamling, mens hele Israels forsamling
  8. stod op. (4) Han sagde: Lovet v├ªre Herren,
  9. Israels Gud, som nu har opfyldt, hvad han lovede
  10. min far David, da han sagde: (5) "Fra den dag jeg
  11. f├╕rte mit folk ud af Egypten, udvalgte jeg ingen
  12. by i nogen af Israels stammer, hvor der skulle
  13. bygges et hus, mit navn kunne v├ªre i, og jeg
  14. udvalgte ingen til at v├ªre fyrste over mit folk
  15. Israel; (6) men jeg udvalgte Jerusalem, hvor mit
  16. navn skulle v├ªre, og jeg udvalgte David til at
  17. herske over mit folk Israel." (7) Min far David
  18. havde besluttet at bygge et hus for Herrens,
  19. Israels Guds, navn; (8) men Herren sagde til min
  20. far David: "Det er rigtigt af dig, at du har
  21. besluttet at bygge et hus for mit navn. (9) Dog
  22. er det ikke dig, der skal bygge huset; din s├╕n,
  23. dit eget k├╕d og blod, skal bygge huset for mit
  24. navn." (10) Herren har holdt det l├╕fte, han gav:
  25. Jeg har efterfulgt min far David, jeg sidder p├Ñ
  26. Israels trone, som Herren lovede, og jeg har
  27. bygget huset for Herrens, Israels Guds, navn.
  28. (11) D├⌐r har jeg sat arken, hvori den pagt er,
  29. som Herren sluttede med israelitterne.
  30.     (12) Salomo stillede sig foran Herrens alter
  31. over for hele Israels forsamling og bredte sine
  32. h├ªnder ud; (13) Salomo havde nemlig lavet et
  33. podium af bronze, som han havde stillet midt i
  34. forg├Ñrden; det var fem alen langt, fem alen bredt
  35. og tre alen h├╕jt. Han stillede sig op p├Ñ det,
  36. faldt p├Ñ kn├ª foran hele Israels forsamling,
  37. bredte sine h├ªnder ud mod himlen (14) og bad:
  38.     Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du i
  39. himlen og p├Ñ jorden, en Gud, der bevarer pagten
  40. og troskaben mod dine tjenere, n├Ñr de af hele
  41. deres hjerte vandrer for dit ansigt. (15) Du har
  42. holdt, hvad du lovede din tjener, min far David;
  43. hvad du lovede ham, har du opfyldt i dag. (16)
  44. Herre, Israels Gud, hold nu det l├╕fte, du gav din
  45. tjener, min far David: "Der skal aldrig mangle en
  46. af din sl├ªgt til at sidde p├Ñ Israels trone, hvis
  47. blot dine s├╕nner vogter deres f├ªrd, s├Ñ de f├╕lger
  48. min lov, s├Ñdan som du har vandret for mit
  49. ansigt." (17) Herre, Israels Gud, lad nu dit
  50. l├╕fte, som du gav din tjener David, st├Ñ fast.
  51. (18) Bor Gud da hos menneskene p├Ñ jorden? Nej,
  52. himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig;
  53. hvor meget mindre da dette hus, som jeg har
  54. bygget! (19) Vend dig til din tjeners b├╕n og
  55. b├╕nfaldelse, Herre min Gud, og h├╕r det r├Ñb og den
  56. b├╕n, din tjener beder for dit ansigt. (20) Lad
  57. dine ├╕jne v├ªre ├Ñbne for dette hus dag og nat, det
  58. sted, om hvilket du har sagt, at d├⌐r vil du s├ªtte
  59. dit navn, og h├╕r den b├╕n, din tjener beder vendt
  60. mod dette sted. (21) H├╕r din tjeners og dit folk
  61. Israels b├╕nfaldelse, n├Ñr de beder vendt mod dette
  62. sted! H├╕r den fra det sted, hvor du bor, fra
  63. himlen, ja, h├╕r og tilgiv!
  64.     (22) Hvis nogen synder mod sin n├ªste, og man
  65. afkr├ªver ham en ed, og han kommer og afl├ªgger ed
  66. foran dit alter i dette hus, (23) s├Ñ h├╕r fra
  67. himlen, og grib ind; skift ret mellem dine
  68. tjenere, geng├ªld den skyldige, og lad hans
  69. gerning ramme ham selv, men frikend den
  70. uskyldige, s├Ñ han f├Ñr efter sin uskyld!
  71.     (24) Og hvis dit folk Israel bliver sl├Ñet af
  72. fjenden, fordi de har syndet mod dig, og de s├Ñ
  73. vender om og priser dit navn og beder og
  74. b├╕nfalder dig i dette hus, (25) s├Ñ h├╕r fra
  75. himlen, tilgiv dit folk Israels synd, og f├╕r dem
  76. tilbage til det land, du gav dem og deres f├ªdre!
  77.     (26) N├Ñr himlen lukkes, og der ikke kommer
  78. regn, fordi de har syndet mod dig, og de beder
  79. vendt mod dette sted og priser dit navn og vender
  80. om fra deres synd, fordi du har ydmyget dem, (27)
  81. s├Ñ h├╕r i himlen, tilgiv dine tjeneres og dit folk
  82. Israels synd, og vis dem hen til den gode vej, de
  83. skal f├╕lge; giv regn over dit land, som du har
  84. givet dit folk i eje!
  85.     (28) N├Ñr der kommer hungersn├╕d i landet, n├Ñr
  86. der kommer pest, n├Ñr der kommer kornbrand og
  87. rust, gr├ªshopper og andre gnavere, n├Ñr deres
  88. fjender belejrer dem i byerne i landet - al slags
  89. plage og al slags sygdom - (29) s├Ñ h├╕r fra
  90. himlen, hvor du bor, enhver b├╕n og b├╕nfaldelse,
  91. som kommer fra et menneske og fra hele dit folk
  92. Israel, n├Ñr nogen f├╕ler sig ramt og lider og
  93. udbreder sine h├ªnder mod dette hus; (30) tilgiv,
  94. og geng├ªld enhver efter al hans f├ªrd - du kender
  95. jo hans hjerte, for du alene kender menneskenes
  96. hjerte - (31) for at de m├Ñ frygte dig og vandre
  97. ad dine veje, s├Ñ l├ªnge de lever p├Ñ den jord, du
  98. gav vore f├ªdre.
  99.     (32) Ogs├Ñ n├Ñr de fremmede, som ikke h├╕rer til
  100. dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land
  101. for dit store navns skyld og for din st├ªrke h├Ñnds
  102. og din l├╕ftede arms skyld, kommer og beder vendt
  103. mod dette hus, (33) s├Ñ h├╕r fra himlen, hvor du
  104. bor, og g├╕r, hvad den fremmede r├Ñber til dig om,
  105. for at alle jordens folk skal kende dit navn og
  106. frygte dig ligesom dit folk Israel og forst├Ñ, at
  107. dit navn er udr├Ñbt over dette hus, som jeg har
  108. bygget.
  109.     (34) N├Ñr dit folk rykker ud til kamp mod sine
  110. fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder
  111. til dig vendt mod denne by, som du har udvalgt,
  112. og mod det hus, jeg har bygget for dit navn, (35)
  113. s├Ñ h├╕r fra himlen deres b├╕n og b├╕nfaldelse, og
  114. skaf dem deres ret!
  115.     (36) N├Ñr de synder mod dig - for der er intet
  116. menneske, som ikke synder - og du bliver vred p├Ñ
  117. dem og overgiver dem til fjenden, som f├╕rer dem i
  118. fangenskab til et land, fjern eller n├ªr, (37) og
  119. de l├ªgger sig det p├Ñ sinde i det land, hvor de er
  120. fanger, og omvender sig og b├╕nfalder dig i
  121. fangenskabets land og siger: Vi har syndet, vi
  122. har handlet slet og ugudeligt, (38) og de vender
  123. sig til dig af hele deres hjerte og af hele deres
  124. sj├ªl i fangenskabets land, hvortil de blev f├╕rt,
  125. og de beder vendt mod deres land, som du gav
  126. deres f├ªdre, mod den by, du har udvalgt, og mod
  127. det hus, jeg har bygget for dit navn, (39) s├Ñ h├╕r
  128. fra himlen, hvor du bor, deres b├╕n og
  129. b├╕nfaldelse, skaf dem deres ret, og tilgiv dit
  130. folk deres synd imod dig.
  131.     (40) Lad nu dine ├╕jne v├ªre ├Ñbne, min Gud, og
  132. lad dine ├╕rer lytte til b├╕nnen p├Ñ dette sted.
  133. (41) Gud Herre, bryd nu op til dit hvilested
  134. sammen med din magtfulde ark. Dine pr├ªster, Gud
  135. Herre, skal kl├ªde sig i frelse, dine fromme skal
  136. gl├ªde sig over dine goder. (42) Gud Herre, afvis
  137. ikke dine salvede; husk p├Ñ din troskab mod din
  138. tjener David!
  139.